Markedet for appudvikling bevæger sig lynhurtigt. Hvor man tidligere var tvunget til at udvikle to separate apps for at ramme alle brugere, gør nye teknologier det muligt at samle processen. Hos Iris Automation har vi valgt at satse på Microsofts nyeste framework: .NET MAUI.
Når virksomheder drømmer om deres egen app, støder de ofte ind i den samme udfordring: Skal vi bygge til iPhone (iOS) eller Android? Eller skal vi betale dobbelt for at få begge dele?
Svaret ligger i teknologien .NET MAUI (.NET Multi-platform App UI). Det er en teknologi, der gør det muligt for os at skrive koden én gang og udgive den som en “native” app til både mobiler, tablets og desktops.
Her dykker vi ned i, hvorfor vi mener, dette er den smarteste vej til professionel app udvikling i dag.
Hvad er .NET MAUI?
.NET MAUI er evolutionen af Xamarin.Forms, som i mange år har været en populær platform til cross-platform udvikling. Med MAUI har Microsoft taget alt det bedste fra Xamarin og genopbygget det fra bunden for at sikre bedre ydeevne, hurtigere UI-rendering og en mere moderne arkitektur.
Kort fortalt betyder det, at vi som udviklere kan bruge ét programmeringssprog (C#) og ét fælles projekt til at styre appens logik på tværs af alle enheder.
Derfor er det en forretningsmæssig fordel
For dig som kunde handler valget af teknologi ikke kun om kode, men om økonomi og time-to-market. Ved at vælge en .NET MAUI-løsning opnår din virksomhed flere konkrete fordele:
-
Lavere udviklingsomkostninger: Vi skal ikke kode appen to gange. Det sparer timer i udviklingsfasen.
-
Hurtigere opdateringer: Når der skal laves en ændring eller rettes en fejl, gøres det ét sted, og så slår det igennem på alle platforme samtidigt.
-
Ensartet brugeroplevelse: Jeres brugere får den samme høje kvalitet, uanset om de sidder med en iPhone 15 eller en Samsung tablet.
iOS og Android app udvikling samlet i ét
Traditionelt har iOS app udvikling krævet, at man kodede i sproget Swift, mens Android app udvikling foregik i Kotlin eller Java. Det betød ofte, at virksomheder skulle hyre to forskellige hold af udviklere – eller gå på kompromis og vælge en “web-app”, der bare lignede en rigtig app.
Med .NET MAUI går vi ikke på kompromis. Resultatet er “native”. Det vil sige, at appen har fuld adgang til telefonens funktioner (kamera, GPS, notifikationer osv.) og føles præcis lige så hurtig og lækker som en app, der er bygget specifikt til kun én platform.
Integration er nøgleordet
En app står sjældent alene. For mange af vores kunder skal appen kunne tale sammen med virksomhedens økonomisystem eller lagerstyring.
Fordi .NET MAUI er en del af Microsoft-økosystemet, er det utrolig stærkt, når det gælder integration. Som softwarehus med speciale i integrationer kan vi nemt koble jeres MAUI-app direkte op mod systemer som Uniconta, Business Central eller e-conomic via API.
Det betyder, at I kan få en app løsning, hvor sælgeren eller lagermedarbejderen arbejder på mobilen, og dataene lander direkte i regnskabsprogrammet i realtid.
Skal vi bygge jeres næste app?
Leder I efter en partner, der mestrer moderne appudvikling og forstår at binde teknikken sammen med jeres forretning? Hos Iris Automation sidder vores udviklere in-house og er klar til at rådgive jer om den rette løsning.